Rådne kartofler udslettede otte-årig piges familie

Skrevet af Michael Lauritsen

04/09/2013

Mest læste i dag

Den otte-årige Maria Chelysheva fra byen Laishevo nær Kazan i Rusland er den eneste overlevende i en ufattelig familie-tragedie. Pigen har mistet hele sin familie på grund af gasser skabt af rådnende kartofler.

Det skriver Daily Mail.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Den otte-åriges far, mor, bror og bedstemor blev dræbt én for én efter at være gået ned i et kælderrum, hvor der blev opbevaret kartofler til vinteren.

Ifølge politiet var det pigens far, den 42-årige Mikhail Chelyshev, der først gik ned i kælderen. Han tænkte ikke over, at kartoflerne var stærkt forrådnede og derfor udskilte giftige dampe. Mikhail Chelyshev besvimede først og døde kort efter.

Da han ikke var kommet tilbage efter et stykke tid, gik den bekymrede hustru, Anastasia på 38 år, ned for at lede efter ham i mørket. Også hun blev blev overvældet af de giftige gasser.

Dernæst gik parrets 18-årige søn, Georgy, ned for at kigge efter sine forældre. Men det var kun for at lide samme tragiske skæbne.

Til sidst gik Anastasias mor, Iraida på 68 år, over til naboen. Her fortalte hun, at der var sket noget mistænkeligt, og bad om, at naboen ringede efter hjælp.

Men før, assistance ankom, gik hun også ned i kælderen, blev kvalt i gassen, kollapsede og døde.

Ifølge kilder i familien er Maria Chelysheva sønderknust over tabet af sin nærmeste familie. Hun bor nu hos andre pårørende.

SE BILLEDER AF FAMILIEN HER: