Trekant blev til tortur: Par tvang elsker til at drikke klor

Skrevet af Lotte Sørensen

21/01/2014

Mest læste i dag

Overgrebet fandt sted tilbage i 2008, men den i dag 42 år gamle mand fra Manchester i England var så traumatiseret, at han først for nyligt har fortalt om sine rædsler. Det skriver manchestereveningnews.co.uk.

Manden havde en affære med parret Chantelle McCluney og Craig Hogan. De tre var ifærd med en trekant, da Andrew Doyle kom forbi. Ham havde parret haft sex med tidligere på dagen, og det bekymrede offeret. Han sagde til Chantelle McCluney, at Doyle lignede en narkoman, og at hun burde lade sig teste for kønssygdomme.

Det tog Andrew Doyle sådan på vej over, at han overtalte parret til at hjælpe ham med at få hævn.

Læs også: Trekant gik helt galt: Jaloux mand tævede kæresten

De lokkede endnu engang offeret til deres hjem, hvor han troede, at de igen skulle have en trekant. Men da han ankom, blev han bundet til en stol, slået og sparket utallige gange, tvunget til at drikke klor og brændt med en flammekaster.

Mændene dunkede offerets hoved i en spand med urin og tvang ham til at posere nøgen på en altan i en halv time, mens Chantelle McCluney grinende så til.

Undervejs dyrkede hun og Doyle sex ved siden af det forslåede og blødende offer, der lå på gulvet.

- Jeg indrømmer det - jeg var liderlig, har hun forklaret politiet.

Læs også: 86-årig vandt sex med prostituerede - men døde før præmieoverrækkelsen

Efter overgrebet blev offeret truet til tavshed, ellers ville Andrew Doyle slå hans familie ihjel. Så da han efterfølgende blev fundet vandrende hvileløst og desorienteret rundt i Manchesters gader, forklarede han politiet, at han var blevet berøvet af fremmede.

Han var dog så mærket af oplevelsen, at han senere forsøgte at begå selvmord. Siden begyndte han at gå til psykolog, og her fortalte han for første gang om torturen. Han er stadig plaget af flashbacks til den dag og kan stadig smage klor i munden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Andrew Doyle er blevet idømt fem års fængsel, mens Craig Hogan skal ruske tremmer i fire år. Den i dag 23 år gamle Chantelle McCluney slipper med en betinget straf, da dommeren mener, at hun dengang som teenager var under indflydelse af den dominerende Hogan, som hun gennem flere år havde et voldeligt forhold til.

Parret er i dag gået fra hinanden, og dommeren mener, at Chantelle McCluney har gjort en reel indsats for at ændre sit liv til det bedre.