Engelsk avis hylder os: Denne danske by er Europas bedste sted at bo

Skrevet af Sol Stoffregen

22/01/2016

Dagens topnyheder

Du har helt sikkert din egen favorit, når det kommer til Danmarks bedste by. Men er du enig med den britiske avis The Guardian, som har været på besøg i europæiske byer i jagten på det bedste sted at bo.

Den fynske hovedstad Odense er vinderen, skriver The Guardian, som har stor ros til H. C. Andersens fødeby.

Læs ogsåSkal du have passet med på indkøbstur til Tyskland? Få politiets svar her

Det er især Odenses udbredte cykelkultur med 500 kilometer cykelsti til knap 200.000 indbyggere og det gunstige miljø for forretningsfolk, der begejstrer avisen, som mener at Odense befinder sig i en postindustriel revolution.

- Danmarks tredje-største by har forbedret sine fremtidsudsigter og gjort byen til et eftertragtet sted at leve og investere. Kernen for transformationen er et ekstraordinært forsøg på at få hele byen til at cykle, skriver den britiske avis i sin detaljerede analyse af Odense.

Ifølge The Guardian får København baghjul af Odense på flere områder, selvom mange turister stormer til hovedstaden. Både cykelsikkerheden og cykelmulighederne får hug i København.

Læs også: Bevidstløs mand lå på skinnerne: 15-årige Christina og Runa reddede ham i sidste øjeblik

Også den omdiskuterede lukning af den store gennemgående vej, Thomas B. Thriges Gade, optager den britiske avis, som i den forbindelse har interviewet Odenses borgmester, Anker Boye:

- Vi prøver at tænke på at de mennesker, der bor her hele deres live, skal have et godt liv. Investorerne kommer, fordi folk gerne vil bo her. 

Hvilken by mener du er Danmarks bedste?

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: