Forsker advarer: Flåter kan lægge æg i dit sengetøj

Skrevet af webmaster

23/06/2017
Flåter sengetøj
Foto: Shutterstock
Sommeren er højsæson for flåter, der gemmer sig i græs og buskadser – men pas på, de ikke også pludselig lægger æg i dit sengetøj.

Mest læste i dag

Synet af små, bare børneben, der løber og leger i sommerlandets høje græs eller en hyggelig picnic i skovens grønne vildnis.

Det lyder umiddelbart meget idyllisk, men højt græs og buskadser er netop, som mange måske ved, også hjemsted for en af sommerens helt store fjender: Flåter. De små sortbrune, blodsugende bæster, der gerne gemmer sig i knæhaser, armhuler, lysken eller andre steder, hvor man ikke altid opdager dem lige med det samme. 

Men faktisk skal du også passe på, at de lumske snyltere ikke bevæger sig med indenfor og lægger æg i dit sengetøj.

Det skriver Expressen.

Det er især hunde og katte, der bærer flåter med hjem i dynerne. Derfor er det vigtigt, at ikke bare alle familiens medlemmer bliver tjekket flere gange om dagen, hvis man har været i nærkontakt med naturen. Familiens husdyr skal også ses efter i sømmene. Har Misse eller Rollo en befrugtet hun-flåt med hjem, kan den nemlig udklække op mod 2000 æg på din matrikel – forudsat at luftfugtigheden er høj, for det giver udklækningen gode kår. 

Ifølge Expressen er bestanden af flåter intet mindre end tidoblet de seneste 20 år. Det fortæller Anna Överby, som er forsker ved Umeå Universitet og har speciale i den flåtbårne virus, TBE (Tick Borne Encephalitis).

Hendes svar på, hvad man skal stille op med en tilfangetaget flåt er klar: Den skal brændes eller skylles ud i toilettet, så man er sikker på, den ikke kommer kravlende tilbage og kaster sig over sit næste offer. 

Ifølge Statens Serum Institut kan de forskellige flåt-arter, der huserer i Danmark bære på en lang række smittetyper, hvoraf Lymes Sygdom, Borreliose og Lyme Borreliose er nogle af de mest kendte. 

Gode råd til at undgå flåter: 

1) Undgå højt græs og buske

2) Dæk så vidt muligt kroppen til, hvis du skal tæt på naturen. Især børn bør have lange bukser, langærmet bluse og støvler på, når de er ude at lege i nærheden af højt græs og buske.  

3) Tjek ofte både dig selv og evt. børn og husdyr flere gange dagligt. Kig især efter der, hvor huden er tynd (navle, knæhaser, armhuler etc.)

4) Bliv evt. forebyggende vaccineret mod den farlige TBE-virus, flåter kan bærere af. Har man først fået TBE findes der ingen medicin, hvorimod Borrelia kan behandles med antibiotika, men ikke er noget, man kan blive vaccineret imod. 

5) Beskyt husdyr mod flåter ved at børste dem ofte og især tjekke steder, hvor de ikke har så meget pels. 

6) Fjern eventuelle flåter så hurtigt som muligt. Jo længere flåten sidder, desto større risiko er der for infektion. Brug en pincet eller en flåt-tang og rens godt efter med alkohol eller andet desinficerende. 

7) Hold øjet med bidstedet i ugerne efter, og søg læge, hvis der opstår udslæt eller andre symptomer. 

Det er ikke altid ufarligt at lege ude i det gode sommervejr. Den lektie lærte en mor og datter, og nu sender moren en advarsel ud til andre forældre.