Undersøgelse: Danskerne hader grøn peberfrugt

Skrevet af Sol Stoffregen

22/10/2013

Mest læste i dag

Den grønne peberfrugt har det ualmindelig hårdt, efter en undersøgelse viser, at danskerne er mindst glade for den grønne peberfrugt og gerne ser den erstattet af en anden farve i pebermix-poserne.

Metroexpress har bedt Yougov om at undersøge danskernes peberfrugtpræferencer. Og 40 procent er utilfredse med de tre farver peberfrugter i poserne. Heraf stemmer 73 procent for, at den grønne peberfrugt lader pladsen, mens 22 procent gerne ser den gule smutte, og kun 5 procent ønsker den røde væk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

I Lidl kender man godt til danskernes peberfrugtpræferencer, og derfor sælger supermarkedet kun røde peberfrugter stykvist.

- Folk vil have den røde, så vi sælger den røde, siger kommunikationsansvarlig i Lidl, Rikke Brandes til Metroxpress.

LÆS OGSÅ: 9 ud af 10 danskere får ikke nok grønt

Hos Coop, som står bag Kvickly, Brugsen og Fakta, kan man stadig købe pebermixet.        

- Men vi lytter til undersøgelsens resultat og forsøger at imødekomme kravet ved at gå i retning af at sælge flere peberfrugter i enkeltstyk. Det mindsker også madspildet - af grønne pebre, siger informationsdirektør hos Coop, Jens Juul Nielsen til Metroxpress.