10. etape i Tour de France

Efter weekendens to hårde bjergetaper i Pyrenæerne og en hviledag mandag skal Tour de France-feltet igen op på cyklerne.

Fakta om 10. etape af Tour de France, 9. juli:

Saint-Gildas-des-Bois - Saint-Malo, 197 kilometer.

Beskrivelse:

Etapen er nærmest helt flad. Kun en kategori 4-stigning venter undervejs, så det logiske vil være, at en etapevinder skal findes efter en massespurt. Spørgsmålet er blot, om sprinterholdene har kræfter nok efter to bjergetaper til at holde feltet sammen. Lykkeriddere vil uden tvivl forsøge at komme væk fra hovedfeltet.

Vidste du ...

... at feltet på etapen kører gennem landsbyen Saint-Méen-le-Grand, hvilket sker som en hyldest til den franske cykellegende Louison Bobet. Han var den første til at vinde Touren tre gange i træk. Det gjorde han i 1953, 1954 og 1955. Bobet døde som 58-årig af kræft i 1983 og ligger begravet i sin fødeby.

Hold øje med:

Mark Cavendish

Andre Greipel

Peter Sagan

/ritzau/

 

Dagens Gossip