100-årig tipoldemor hopper i faldskærm

Alder er blot et tal, og Georgina Harwood har ikke tænkt sig at lægge sig til at dø, blot fordi hun har rundet de 100 år.

I lørdags på sin runde fødselsdag hoppede hun ud af et fly fra 3,5 kilometers højde, ifølge inquisitr

Læs også: Verdens ældste kvinde afslører, hvordan man bliver gammel: Spis sushi

Faldskærmsudspringet, som blev foretaget som et tandem-spring, er ikke damens første. Hun sprang såmænd også, da hun fyldte 92 år. Videoen viser det tredje spring, hun har foretaget. 

På spørgsmålet om, hvordan hun havde det, da hun landede på jorden, sagde kvinden, der også er tipoldemor, klart og tydeligt:

- Vidunderligt tak.

Hun havde svært ved at finde adjektiver nok til at beskrive følelsen. 

Læs også: Tudsegammel: Mød verdens ældste kat

I morgen mandag har sydafrikaneren tilmed planlagt, at hun skal ud og dykke med hajer i et bur i havet.

Dagens Gossip