17-årige Camilla så sin ven blive kørt ned på motorvej: Nu sender hun sin allersidste hilsen

- I nat mistede en bror, søn, ven og ikke mindst en fantastisk person, Tom, livet i en tragisk ulykke.

Sådan skriver 17-årige Camilla Helgesen på Facebook i et rørende og sidste farvel til teenagerens et år yngre ven, 16-årige Tom Pettersen.

De to unge nordmænd fra var i går aftes havnet i vejsiden på en motorvej, hvor Tom Pettersen blev ramt af en bil.

Han blev dræbt på E6 tæt på byen Kløfta lidt nord for Oslo, da en bil ramte ham, da han forsøgte at hjælpe føreren af en anden bil, der var kørt af vejen.

Den 17-årige kvinde var en af de to venner, der var sammen med Tom Pettersen, og alle tre passagerer i bilen gik ud for at hjælpe bilisten i vejsiden. Den 16-årige teenager gik tilbage til bilen for at hente en jakke til Camilla og hendes kæreste, da han blev ramt af en bil.

En mand i 20'erne er sigtet for manddrab i forbindelse med påkørslen. 

Camilla Helgesen loggede sent i går aftes ind på Facebook, hvor hun skrev en hilsen til Tom Pettersen.

- Vi stoppede for at hjælpe til ved en anden ulykke, og kort efter kom der en tredje bil med højt fart, der desværre ramte Tom lige for øjnene af os, skriver Camilla Helgesen.

Hun fortsætter:

- Du brugte dine sidste timer på et par af dine yndlingsting med gode venner, masser af glæde og godt humør. Det er utroligt trist, at det skulle ende sådan her. Jeg håber, du har det godt, hvor du er nu. Hvil i fred, Tom.

Politiet har taget en blodprøve af bilisten, men intet tyder på, at føreren af bilen var påvirket af alkohol, da han kørte ind i den unge mand

- Der er ingen tvivl om, at han mistede kontrollen over bilen, og så er spørgsmålet om han kan bebrejdes for det eller ej, siger Laila Totland, talskvinde fra politiet.

Dårlige vejr- og vejforhold kan have haft indflydelse på dødsulykken, hvilket de tekniske undersøgelser og afhøring af vidner skal kaste lys over.

- Vi skal undersøge, om det var hastighed eller uopmærksomhed var årsagen til, at han mistede kontrollen over bilen, siger Laila Totland.

Læs også: Han risikerede livet for at ‘Wilma’ ikke skulle blive voldtaget: Nu hyldes han af tusindvis

Den norske avis Dagbladet har talt med manden i den bil, som Tom Pettersen ville hjælpe i vejkanten, men som endte med at yde forgæves førstehjælp til den 16-årige teenager fra byen Flateby lidt øst for Oslo.

- Der var en person, der råbte: 'Kom og hjælp os, der er en dreng under bilen.' Jeg så, at der lå en dreng på asfalten, under bilen. Vi var sandsynligvis fem-seks mennsker, der samarbejdede for at få ham ud, siger personen til Dagbladet.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip