19-årig røvede og bankede kvinde i Aarhus: Hendes hurtige reaktion kan få ham dømt

Skrevet af Kirstine Petersen

07/09/2016

Dagens topnyheder

Den 7. maj i år blev en 42-årig kvinde røvet og overfaldet i Guldsmedgade i Aarhus.

Klokken var 3 om morgenen, da gerningsmanden først snuppede kvindens taske og dernæst forsøgte at løbe fra stedet, hvorfra sagen udviklede sig til voldeligt overfald mod hende.

Kvinden løb efter manden, som politiet nu mener er en 19-årig mand fra Trige, for at få tasken tilbage.

I stedet for at slippe tasken valgte gerningsmanden at benytte lejligheden til at frarøve kvinden hendes øreringe og armbåndsur.

Derudover slog han kvinden med flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen.

Da han forsøgte at holde hende for munden, bed den 42-årige ham til gengæld i fingeren, så det blødte, hvilket kan vise sig at være afgørende for sagen, som Østjyllands Politi fremstiller i dag ved retten I Aarhus.

Kvindens bid gør det nemlig muligt at fastslå, at blodet, som kvinden efterfølgende havde på sig, stammer fra den 19-årige tiltalte i sagen.

Læs også: Politiet ville pågribe unge mænd: Vi er bare uskyldige Pokémonjægere
 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: