Alarmen afblæst: Kemikalieudslip på Xellia i København er stoppet

Politiet i København har nu afblæst alarmen omkring et kemikalieudslip på virksomheden Xellia på Amager.

I morges skete der et kemikalieudslip på fabrikken på Vermlandsgade 50 på Amager, og det fik myndighederne til at bede borgerne i området blive indendøre.

De berørte områder var Dalslandsgade – Jenagade – Prags Boulevard – Holmbladsgade – Strandlodsvej – Uplandsgade.

Årsagen var, at en gul sky af salpetersyre slap ud, og virksomheden vil nu nærmere undersøge hvordan det kunne ske.

- Men advarslen er nu ophævet, oplyser vagtchef Mads Firlings fra Københavns Politi.

- Borgere kan forholde sig normalt, men anmodes om at følge politiets anvisninger ved virksomhedens område, hvor brandvæsenet stadigt arbejder.

Hvis beboere skulle opleve symptomer på ubehag som følge af udslippet, ved hoste/kvalme/opkast, skal de fortsat rette henvendelse til Sundhedstelefonen på 1813 eller egen læge.

Dagens Gossip