Anne mener, at Netto kopierer hendes keramik: Hvad mener du?

Anne Black er keramiker og har viet sit liv til design og kunsthåndværk. Men hun er også vred. Hun føler sig nemlig kopieret af Netto.

I en video, hun har delt på sin Facebook-side - og som i skrivende stund er set knap 50.000 gange på få timer - beder hun folk om at vurdere, om hun er blevet plagieret.

- Netto sælger disse produkter. Her er mit design, lyder teksten i videoen, som bliver efterfulgt af billedet af henholdsvis Anne Blacks keramik og det, Netto sælger.

I kommentarfeltet under videoen er der stor debat. Nogle mener, at det er tarveligt af Netto at lave produkter, der ligner keramikerens så meget. 

- Jeg så det omgående i reklamen og min mand, som ellers plejer at sukke lidt af min keramikmani, måtte give mig ret. Det er uden tøven en skamløs kopi. Krydser fingre for at du får medhold!, lyder det fra Helle Karina Hemmert Olesen.

- Hellere være en original end en kopi.... men hold da op det kan da ikke være rigtigt at det er lovligt! Og at de så ikke er store nok til at indrømme det. Jeg håber, at der er mange som undlader at købe Nettos produktion!, mener Malene Vollsted.

Der er dog også folk, som mener, at formerne og farverne på keramikken er så almentgyldige, at det er svært at tale om plagiat.

Læs også: Kan du høre det? Adele anklaget for at kopiere kurdisk sanger

- Anne, har du overvejet at du laver den mest generiske form og farve nemlig en rund hvid beholder?At kalde det for dit eget design er da vist det egentlige kunstværk. Jeg lavede et lignede design. For 30 år siden. I skolen. Men jeg var ikke den første. Og tydeligvis heller ikke den sidste, lyder det fra Jesper Nordam.

På Nettos Facebook-side er enkelte brugere begyndt at stille spørgsmålstegn ved produkterne.

 

En sag mellem Anne Black og leverandøren
Hos Netto lyder udmeldingen, at det først og fremmest er en sag mellem kædens leverandør og keramikeren Anne Black.

- Det vil i sidste ende være en juridisk afgørelse, hvorvidt der har fundet en krænkelse sted eller ej. Vurderingen fra vores side er dog helt klart, at der ikke er tale om en krænkelse. Helt generelt accepterer vi ikke kopivarer i vores butikker. Kopivarer er hverken godt for vores kunder, for os eller de mærkevareproducenter, som mener sig kopieret, så derfor ønsker vi slet ikke noget, der minder om kopivarer, siger kommunikationsmedarbejder hos Dansk Supermarked Group, Julie Spanner Kloppenborg til dagens.dk 

Læs også: Servicemedarbejdere fortæller uden filter: Derfor hader vi kunder

Se Anne Blacks video nedenfor.

Jeg føler mig...kopieret! NETTO påstår hårdnakket at de ikke sælger kopier af mit design. Like og del gerne hvis du er uenig med NETTO. Kh Anne

Posted by anne black on Monday, April 4, 2016

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV