Bjørn blev tvunget til at bære torturvest i flere år: Men se, hvordan den ser ud, da den sættes fri

Den brune bjørn Caesar har levet i et sandt helvede gennem flere år på en gård i Kina. Det skriver The dodo

Her blev hun holdt indespærret i et alt for lille bur, hvor hun aldrig så solens lys. 

Men værst af alt; hun måtte bære en torturvest, der blandt andet blotlagde et sår i bjørnens side, hvorfra ejerne kunne tappe galde fra galdeblæren til traditionel, kinesisk ”naturmedicin”.

Organisationen Animals Asia kalder det den værste form for ”galdetortur”, de til dato har set, og bruger stadig sagen som et skrækeksempel på den dyremishandling, der foregår på visse asiatiske dyrefarme.

Bjørnen blev reddet tilbage i 2004, og nu, mange år efter, deler organisationen billederne af bjørnen, som den ser ud i dag – meget mere glad og tilfreds med sin nye tilværelse på et dertil egnet internat.

Caesar har groet hår igen, der hvor hun før var skaldet på grund af torturbæltet, og hun har fået muskler af at kunne bevæge sig frit omkring.

Hun foretrækker helt klart at være ude i lyset, ifølge organisationen. 

Læs også: En løve, en bjørn og en tiger er blevet bedste venner

 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip