De unge mødre: Baby skal fjernes - "mor er ikke klog nok"

Skrevet af Sol Stoffregen

16/08/2013

Dagens topnyheder

Den nye pige i reportageserien "De unge mødre", Natascha Linea, er i lykkelige omstændigheder, men en besked fra kommunen har spoleret glæden, fortæller Se og Hør. 

Kommunen har nemlig planlagt at fjerne den 18-årige Natascha Lineas baby blot fire dage efter fødslen, som forventes at ske søndag den 18. august. Den unge mor og hendes kæreste Bent har allerede besluttet, at den lille skal hedde Lia. Og børneværelset er indrettet.

– Vi vil beholde Lia, men kommunen siger, at de tager hende efter fire-fem dage på hospitalet. Vi får hende ikke med hjem, siger Natascha Lines til Se og Hør.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Først fik parret besked fra den nordfynske kommune, Otterup, om, at barnet skulle tvangsfjernes efter to timer. Efterfølgende vurderede Odense Kommune sagen, og her blev konklusionen, at parret kan være sammen med babyen på hospitalet de første fire dage, og derefter henter kommunen barnet.

Årsagen til tvangsfjernelsen bunder blandt andet i, at Natascha Linea har en lav IQ, som ligger på 80. Samtidig er kæresten Bent meget ordblind. Desuden har hendes baby i en længere periode været 30% mindre end normale babyer, På nuværende tidspunkt er babyen 18% mindre end gennemsnittet. Overordnet vurderer kommunen, at parret ikke er egnede som forældre, og at deres netværk ikke er stabilt nok.