Det ligner en almindelig campingvogn - men vent til du ser, hvad den er lavet af

Det tog 12 uger, 1.000 arbejdstimer og 215.158 legoklodser at bygge denne campingvogn.

Nu bliver den hædret med en plads i Guiness Rekordbog.

Lego-campingvognen blev bygget af et hold på 12 mand. Den er 2,2 meter høj og 3,6 meter lang.

Grunden til, at den er blevet optaget i rekordbogen, er ikke kun, at den er ekstremt veludført og ligner en campingvogn. Den er også fuldt funktionsdygtig.

Læs også: Det ligner et almindeligt blomsterbed, men bare vent, til du ser det oppefra

Den har blandt andet en vask med rindende vand, elektrisk lys, en seng, siddepladser og køkkenfaciliteter.

De - må man formode - meget tålmodige og grundige bygherrer har endda lavet mad af Lego til køleskabet.

- Vi ønskede at skabe noget virkelig unikt for at fejre 130 års jubilæet for campingvogne, og vi er virkelig glade for vores rekordsættende model, siger James Bissett, der er marketingschef ved Motorhome & Caravan Show, hvor vognen nu står udstillet.

Se, hvordan den blev til, i videoen nedenfor.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip