Det ligner et helt almindeligt bryllupsfoto - men brudeparret er ikke alene

Da Erick og Lauren blev gift, havde de hyret fotografen Ian Christmann til at forevige den store dag, som parret fejrede med et bryllup ude i naturen i den amerikanske stat New Jersey.

Det skriver Little Things.

Under bryllupsmiddagen lagde Ian Christmann mærke til, at der var en stor flok hjorte samlet i udkanten af skoven.

Fotografen fik en spontan idé. Han bad brudeparret følge ham ind mellem træerne for at tage et par improviserede billeder.

Erick og Lauren sneg sig så tæt på dyrene, som de kunne komme. Da de vendte sig om for at posere for fotografen, kiggede alle hjortene op i det øjeblik, han tog et billede.

Resultatet blev det fineste og mest originale bryllupsbillede, som efter brylluppet er gået viralt på de sociale medier.

Mange har efterfølgende spurgt Ian Christmann, om han har redigeret billederne i photoshop. Men han hævder, et de er 100 procent naturlige.

Et uvurderligt minde, som for altid vil minde det nybagte ægtepar om den dag, de gav hinanden deres ja.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip