Dette er den stærkeste tatovering, du har set, når du forstår, hvad den betyder

Ved første øjekast er det bare fem tal, men historien bag tatoveringen rummer et vigitigt budskab.

I nakken på Carolinhe Josfalk gemmer der sig en kort talkombination med en lang historie.

Den unge svensker har fået en tatovering med det kryptiske budskab '55291', og de samme tal havde hendes oldemor skrevet på armen.

Historien om det falmende blæk på den aldrende kvindearm er en del af et af de mørkeste kapitler i den moderne tid.

Som ganske ung blev Hela Josfalk transporteret med tusindvis af jøder til Det Tredje Riges dødsmaskine i Auschwitz.

I koncentrationslejeren blev hun reduceret til et nummer, da hun fik sit fangenummer tatoveret på sin overarm.

Hela Josfalk ankom til udrydningslejeren sammen med 500 andre kvinder, og kun syv af dem overlevede.

Resten af livet stod der '55291' på kvindens arm, og selv om hun ikke længere er i live, så lever det nazistiske fangenummer videre.

For på sine sidste dage fik Hela Josfalk et særligt spørgsmål.

Læs også: Nazi-skat fundet i københavnsk bankboks 

- Jeg spurgte hende, om det var okay, at jeg fik tatoveret tallene. Hun blev meget rørt og begyndte at græde, fortæller Caolinhe Josfalk for Nyheter24.

Og tallene '55291' sidder ikke kun i nakken på den unge kvinde.

Hendes søster, mor og bedstefar har også fået talkombinationen tatoveret på kroppen.

Tatoveringen og dens korte budskab om fortidens rædsler lever nu videre på de andre familiemedlemmer. 

- Hun syntes, det var fantastisk, at det spredte sig yderligere og aldrig bliver glemt, siger Caolinhe Josfalk.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip