Dødsulykke ved Tjele: 30-årig mor død af sine kvæstelser

En trafikulykke ved Tjele nord for Viborg har kostet en 30-årig kvinde livet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete på Aalborgvej ved Tjele lørdag aften, og den 30-årige mor fra Aalestrup døde søndag af de kvæstelser hun pådrog sig.

Der var tale om et frontalt sammenstød på Aalborgvej, hvor to biler kørte sammen.

Kvinden var passager i en bil, der blev ført af hendes mand, og parrets to børn sad på bagsædet.

Men af ukendte årsager kørte en 35-årig kvinde direkte over i dem, og det kostede altså den 30-årige kvinde livet, mens resten af familien og den 35-årige kvinde meldes uden for livsfare.

Politiet skal nu undersøge ulykken nærmere.

Dagens Gossip

Dagens TV