Døv mirakelhund tog en kugle for sin ejer - nu er den blev smidt ud hjemmefra

Heltemodig hund blev skudt i hovedet, da den sprang ind foran sin ejer for at redde ham. Nu er han blevet nødt til at smide den ud hjemmefra.

Kiko blev verdenskendt i 2012, da han sprang ind foran sin ejer under et hjemmerøveri i Staten Island, skriver The Dodo.

Foto: mightymutts.org

En røver tvang sig adgang til huset ved at forklæde sig som uddeler af pakkepost. Da han trak sin pistol, sprang Kiko heltemodigt ind foran ejeren og blev skudt i hovedet af røveren.

Men som ved et mirakel rikochetterede kuglen på hundens kranium, og det lykkedes ham derfor at komme sig fuldstændigt oven på den voldsomme oplevelse.

Foto: mightymutts.org

Desværre endte episoden ikke lykkeligt her. For nu er Kiko blevet hjemløs.

Læs også: Video: Se handicappet hund løbe for allerførste gang

For to år siden begyndte det nemlig at gå skævt i ejerens liv. Han blev tvunget til at flytte og kunne ikke tage sin redningshund med sig. Så selvom Kiko havde reddet både hjem og ejer, var han nu hjemløs.

Dyreinternatet Mighty Mutts gav husly til den heltemodige hund, og de opdagede hurtigt, at noget ikke var, som det skulle være.

Foto: mightymutts.org

- I de første par uger var det tydeligt, at Kiko var forvirret og virkede som om, han ledte efter sin ejer. I begyndelsen troede vi, han var lidt indelukket, men efter lidt tid gik det op for os, at han faktisk var fuldstændig døv, siger Jill Haynes fra internatet.

Hun ved ikke, om han altid har været døv, eller om det skete i forbindelse med skyderiet. Men den nye viden gjorde det nemmere at tage sig af Kiko.

- Han reagerer på berøring istedet for lyde, og som alle andre hunde nyder han at blive kløet på ryggen, siger Jill Haynes.

Læs også: Ingen vil adoptere denne hund: Årsagen er dens "djævleøjne"

Desværre betyder hans tilbageholdende væsen, at han ikke er førsteprioritet, når en familie besøger internatet for at adoptere en hund.

- Men når han knytter sig til de frivillige og lægger sit hoved ind til dem for at blive klappet og nusset, er det det mest kærlige øjeblik i verden.

Foto: mightymutts.org

14-årige Kiko har manglet en ny ejer i halvandet år nu. På grund af hans handicap og høje alder, er han en ‘kræsen’ hund, der helst skal bo i et hus uden trapper samt børn, der hele tiden vil lege.

Mighty Mutts har endnu ikke opgivet håbet om at finde en familie, der vil give Kiko kærlighed, en blød hundekurv og masser af rare strøg på ryggen.

Følg Dagens Hunde for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV