Du tror ikke dine egne øjne: 'Magiker' hitter på nettet

Ved første øjekast ligner det ren magi, men der er intet overnaturligt i det, Zach King foretager sig. Alligevel følges han af tusinder på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram.

Årsagen er hans kreative videoer, som han laver med app'en Vine. En app, der bruges til at sammensætte små videosekvenser, så det danner én kort video, der kan postes på eksempelvis Twitter.

SE OGSÅ: Fræk vært gav vejrudsigt uden tøj på

Zach King, der, ifølge hans Facebook-profil, oprindeligt kommer fra Oregon, er mester i at klippe videoerne sammen, så det nærmest ligner David Copperfield-illusioner.

Han får ting til at bevæge sig, tryller tøjet af sig selv og får en halspastil til at forvandle sig til en guldfisk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Det har blandt andre fået det amerikanske medie, Buzzfeed, til at kåre ham som 'The World’s Best Vine Magician'. Han er også blevet interviewet på tv flere gange, fremgår det af hans hjemmeside.

På alle sociale medier, hvor Zach King er aktiv, har han brugernavnet 'FinalCutKing', hvilket formentlig er en reference til hans begejstring for redigeringsprogrammet Final Cut. Samtidig afslører det, at de mange underholdende klip ikke er kommet til verden ved hjælp af magi, men derimod om en god portion teknisk snilde.

SE NOGLE AF ZACH KINGS VILDE VINES HER:

Dagens Gossip