Ekspert er begejstret: Mand finder historisk skat på Møn

På Møn har en mand med en metaldetektor gjort et enestående fund af gamle mønter helt tilbage fra 1500-tallet.

Skatten blev formentlig gravet ned under Grevens Fejde, men nu er den altså dukket op igen.

- Skatten er den største af sin slags siden 1920'erne, og det er en stor og spektakulær skat, siger Michael Märcher, der er møntekspert på Nationalmuseet til DR Sjælland.

Møntskatten er tilsyneladende helt uberørt af plove og andet, og møntelksperten har ikke set noget lignende i sine seks år på Nationalmuseet.

Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark, der fandt sted fra 1534-1536. Den førte til, at Christian den 3. blev konge og Danmark efterfølgende protestantisk.

Og muligvis vil skatten afsløre noget om krigen tilbage i 1530erne.

Dagens Gossip

Dagens TV