Elev bortvist fra VUC: Skrev mandschauvinistisk digt

Skrevet af Ann Katrine Warren

31/08/2013

Mest læste i dag

Th. Langs HF og VUC i Silkeborg har bortvist en mandlig elev, efter han skrev digtet "Kvinde kend din overvægtige krop." Mens skolen mener, der var tale om mandschauvinistisk chikane af en lærer, understreger eleven selv, at der var tale om fiktion. Det skriver Midtjyllands Avis.

Per Orup skrev digtet som en tekst til en test, der skulle afgøre, hvilket niveau han skulle modtage undervisning på.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

- Jeg blev bedt om at skrive en fiktiv tekst, og det er, hvad jeg har gjort. Selv om teksten er skrevet i »jeg-form«, er det altså ikke mig, der mener det, der står i teksten, siger Per Orup til Midtjyllands Avis.

Men efter testen blev eleven i onsdags kaldt ind til skolens rektor og efterfølgende bortvist fra skolen.

LÆS OGSÅ: Det ydre betyder mest: Mænd sætter kvindens skønhed øverst

- Jeg fik at vide, at man ikke kunne acceptere min adfærd, mit menneskesyn og mine mandschauvinistiske holdninger. Men det er ikke mine holdninger. Teksten er netop fiktiv, forklarer Per Orup.

Rektoren for Th. Langs HF og VUC har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag.

Per Orup vil nu rejst sagen for Ligestillingsnævnet.

 

Læs Per Orups digt "Kvinde kend din overvægtige krop" som medførte bortvisningen herunder:

Kvinde kend din overvægtige krop.


Det klæ’r dig ikke med en fiks lille top.


En røv-tatovering over din svulmende bag


hjælper ingen mand til at hejse sit flag.

 

Hvis du solbader på stranden


trækker Greenpeace-aktivister dig ud i havet igen.


Når du smider din kjole


vil Cirkus Arena have deres telt tilbage


Jeg mødte dig forleden,


hvor du skulle teste mine evner i dansk.


Det eneste jeg kunne tænke på var


hvor mange mænd du mon har kvalt i et forsøg på at give dem spansk.


Du ser ned på folk,

der skriver for sjov.


Dem der ryger smøger burde holde op.


Men kvinde kast lige et på dig selv
og erkend din overvægtige krop.