Erikas børn sultede: 123 år senere gør vi brug af hendes geniale ide

Forestil dig dette:
Året er 1892. Vi befinder os i Nordsverige, og det er bidende koldt udenfor. Ægteparret Erika og August Aittamaa har otte børn, men få penge at rutte med. Det er derfor svært at få pengene til at række til at brødføde familien. Det skriver Land.se

En dag kommer en mand på besøg hos Erika, fordi hun er god til at sy og lave håndarbejde. Hans besøg bliver begyndelsen på et eventyr for hende, men får også indflydelse på langt flere mennesker:

Manden har brug for et par vanter, og det strikker Erika til ham i uld. Han kommer dog tilbage og klager, fordi handskerne bliver kolde og hårde, når han bruger dem i vinterkulden. 

Det er her, Erika får en en måske banal, men også banebrydende ide, som vi stadig nyder godt af i dag – 123 år senere: Hun vædede og ’bankede’ ulden, hvilket gjorde den blød – også når den blev kold.

Læs også: Livreddende ide: Folk begejstres over Bentes opfindelse

Manden blev så begejstret, at han fortalte vidt og bredt om handsken, hvilket satte gang i ”butikken”. Efterspørgslen blev så stor, at hun kunne ansætte flere kvinder til at strikke for hende.

Erika tilføjede hen ad vejen nogle bånd på handskerne, hun solgte, og en snor, som holdt dem sammen. Handsken blev kaldt ”Lovikkavanten” efter den by, hun boede i.

Erika døde 86 år gammel i 1952. I 1961 blev Lovikkavanten patenteret og dermed beskyttet, fordi den lokale husmoderforening tog initiativ til det.  

Læs også: Genial idé: Supermarked sælger udskårne grøntsager i løs vægt

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip