Erin Brockovich anholdt for spritsejlads

Miljøaktivisten blev forleden anholdt nær Las Vegas mistænkt for at sejle sin båd på trods af, at hun havde fået for meget at drikke.

I 2000 blev Erin Brockovich et verdenskendt navn, da Julia Roberts spillede hende i filmen "Erin Brockovich, I dag kæmper Brockovich fortsat for miljøet og de mennesker, som lever i det.

Men forleden havde den 52-årige aktivist altså større problemer end forurening og fældede regnskove. Hun blev set af en havnevagt, da hun fumlede med at fortøje sin båd.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- Hun havde tydeligvis svært ved at få båden på plads, og hvis man har bare en smule erfaring, så er det altså en helt simpel opgave, siger talsmand for Nevadas Wildlife-afdeling, Edwin Lyngar, til Sky News.

En test viste senere, at Brockovich, som var alene i båden, havde dobbelt så meget alkohol i blodet end den tilladte grænse på 0,8 promille.

Den fulde aktivist blev fængslet, men løsladt igen efter at have betalt 1000 dollar i kaution. Hun har ikke kommenteret sagen.

Julia Robert vandt en Oscar for sin rolle som Erin Brockovick og hendes kamp mod et firmas forurening i en lille by i Californien.

Se et klip fra filmen "Erin Brockovich" herunder.

Dagens Gossip