Esbjerg har fundet deres nye træner

Torsdag bliver dagen, hvor fans af fodboldklubben Esbjerg finder ud af, hvem der skal træne deres hold i næste sæson.

Esbjerg meddeler i en pressemeddelelse, at klubben torsdag klokken 11.00 vil præsentere afløseren for cheftræner Jess Thorup.

Pressemødet bliver afholdt ved Esbjergs hjemmebane, Blue Water Arena.

Jess Thorup stopper i klubben efter sæsonen for at blive træner for det danske U/21-landshold.

Esbjerg rykkede i sidste sæson op i Superligaen efter en sæson i den næstbedste række.

Klubben var i efteråret i nedrykningsfare, men med et stærkt forår har Esbjerg spillet sig op på femtepladsen i ligaen.

Esbjerg har også spillet sig i pokalfinalen, hvor klubben møder Randers FC.

/ritzau/

Dagens Gossip