Flåter kan gøre dig allergisk over for kød

Skrevet af Ninna Andreasen

25/04/2016

Dagens topnyheder

International forskning viser, at flåtbid tilsyneladende kan give livslang allergi over for kød. Hvorfor det er sådan, er endnu et mysterium.

En række danske forskere giver dog deres bud til Videnskab.dk.  

Det er formentlig nok at blive bidt af en flåt én gang for at udvikle kødallergi. Har man først fået allergien, skal man holde sig fra okse, lam, vildt og svinekød resten af livet for at undgå voldsomme reaktioner med maveproblemer, udslæt og i værste fald allergisk chok.

Når flåten bider sig fast i huden, sprøjter den en lille smule væske ind for at bedøve huden og undertrykke immumforsvaret. Væsken indeholder et sukkermolekyle ved navnet alfa-gal.

Det aktiverer immumforsvaret og kan sætte allergien i gang.

Antistofferne gør, at immunforsvaret vil starte en allergisk reaktion næste gang, kroppen indtager alfa-gal. Det findes eksempelvis i en stor, saftig bøf af okse-, lamme-, hjorte- og svinekød. Når man blot spiser alfa-gal igennem kød, er det ikke nok til at sætte allergien i gang.

Læs også: Bekymrede forskere: Disse almindelige varer kan skade gravide og børn 

- Men når man får det sprøjtet ind gennem huden i meget små doser (for eksempel når en flåt sætter sig fast red.), så vil immunforsvaret opfatte molekylet anderledes, så aktiveres immunsystemet, og så er skaden måske sket, forklarer Allan Linneberg, der er allergiforsker og klinisk professor på Københavns Universitet.

Der er altså flere, tungvejende grunde til at undgå de små, blodsugende bæster.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: