Fødende kvinde testet positiv for narko: Myndighederne ville tage hendes barn - sandheden kom først frem alt for sent

Maggie Downs fra det sydlige Californien havde glædet sig helt enormt til at blive mor. Under hele sin graviditet havde hun passet og plejet sig selv og sin ufødte søn på bedste vis - økologisk mad, masser af vitaminer, ingen alhohol og kaffe, daglig motion osv. - da hun var bange for at tabe barnet, hvilket skete for hende ved den sidste graviditet.

To uger før termin får hun veer, og sammen med sin mand tager hun på hospitalet en dag i 2014. Et par timer inde i fødslen fortæller en sygeplejerske Maggie, at en en prøve viser, at hun er positiv for methamfetamin. Det skriver King5.

Læs også: Naturligt kejsersnit: Se hvordan babyen selv kommer ud af morens mave

Maggie slår det hen med et smil og siger, at der må være sket en fejl. Men endnu en urinprøve viser det samme. Den chokerede Maggie, der er godt i gang med fødslen, er helt knust.

Sygeplejersken fortæller, at hendes søn vil blive testet for stoffer, og at myndighederne vil blive inddraget for at vurdere hendes evner som forælder. Og hun må ikke amme sit barn.

Ingen tror på Maggie
Pludselig går det op for Maggie, hvad der er årsagen til den postive test: Hendes astma-inhalator. Hun har ellers fået grønt lys af sin læge til at bruge inhalatoren under graviditeten.

Maggies mand prøver desperat at finde artikler og undersøgelser på sin mobil, der kan bakke op om Maggies påstand. Men ingen vil se, hvad han finder.

Fødslen ender med et akut kejsersnit.

Maggies søn kort efter fødslen. Foto: Privatbillede.

"Hende moren, der er på stoffer"
I de næste par dage, som burde være helt fantastiske, bliver Maggie behandlet som “hendes moren, der er på stoffer” af personalet på hospitalet. Sygeplejerskerne er tilbageholdende med at udlevere den lille dreng til hans mor og kalder hende uansvarlig.

Maggie vælger at amme sin søn trods advarslerne.

Læs også: Gravid kvinde dræbt på vej til fødegangen: Ambulanceredderne tager en beslutning, der ændrer alt

- Forvent at dit barn bliver taget 
En socialrådgiver besøger Maggie på hospitalet, og han fortæller, at han godt tror på hende, men at han intet kan gøre.

- Bare forvent at de sociale myndigheder dukker op hvert  øjeblik, siger socialrådgiveren til Maggie, inden han går.

Den lille nyfødte dreng får lov at komme med sine forældre hjem. Men Maggie og hendes mand er lammede af hele situationen, og den første tid med deres søn er dyster og mørk. De nybagte forældre tror konstant, at der kommer nogen og fjerner deres barn.

- Jeg ved ikke, om jeg ville have oplevet den samme grad af fødselsdepression, hvis jeg var blevet testet negativ. Men jeg ved, at de fleste andre mødre ikke bruger deres første uger med deres barn på den måde, jeg gjorde - kigge ud bag persiennerne, undersøge hver en bil, der kører forbi. Alle telefonopkald, alle bank på døren og alle lyde fra gruset i indkørslen fik mit hjerte til at banke løs, forklarer Maggie.

Læs også: Når du har læst dette, smider du aldrig dine avokadosten ud igen 

Telefonopkaldet, der ændrede alt 
Tre uger går. Og så ringer telefonen, som Maggies mand tager. Det er socialrådgiveren fra hospitalet, der vil fortælle, at yderligere prøver har vist, at Maggie ikke har taget stoffer, som først antaget.

Maggies reaktion på nyheden er at trække persienner op i hele huset. For første gang i tre uger.

Maggie sammen med sønnen, der nu er en stor dreng. Foto: Privatbillede. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip