Forældre er chokerede over, at retten ikke vil dømme babysitter for deres søn Jacobs skader

Et amerikansk par er vrede over, at der ikke bliver rejst sigtelse imod en babysitter, som de mener, har gjort deres søn fortræd.

Parret, der er fra delstaten Oregon på vestkysten i USA, siger, at skaderne skyldes vold fra babysitterne, da nogle af mærkerne blandt andet ligner en hånd.

Joshua Marbury og Alicia Quinney efterlod deres 1-årige dreng Jacob for at gå på en date.

Da de kom hjem, siger de, at de fandt deres søn skrigende, mens babysitteren sov, skriver Oregon Live.

Næste morgen fandt de sønnen med en masse blå mærker, og de meldte det derfor til politiet.

Læs også: Stine Bramsens søn er faldet ud af vindue: Sangerinden var nødsaget til at aflyse koncert

To måneder senere er der ikke rejst sigtelse, og parret føler de er blevet svigtet af myndighederne.

Faren til Jacob siger, det er en tidligere sag, som står i vejen for, at hans søns sag i kan komme for en dommer.

En tidligere sag i Oregon har nemlig slået fast, at der er strammere regler, når offeret ikke selv kan sige, hvad der er sket.

Far Joshua Marbury er derfor tyet til de sociale medier for at få luft for sin frustration.

Han har skrevet om de ting, som familien er gået igennem, men han har dog valgt at holde navnet på babysitteren hemmeligt.

Marburys opslag er hurtigt gået viralt og er blevet delt over 150.000 gange.

Moren til Jacob har fortalt, at hendes søn har ændret sig siden overfaldet. Han er blevet meget mere tryghedssøgende end tidligere.

Flere læger har ifølge familien udtalt, at mærkerne på sønnen stammede fra en hånd.

Moren siger, at der var mærker på arme, ben, øre og ansigt. 

Jacob med sin mor. (Foto: Facebook):

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip