Fulde svin: Grisebasse drak 18 bajere og angreb ko

Skrevet af Michael Lauritsen

10/09/2013

Dagens topnyheder

Fulde svin!

Sådan kan man uden problemer blive stemplet efter en lidt for våd bytur.

Men for gæsterne på en campingplads i Port Hedland i Australien har det udtryk fået en helt andet betydning, efter de blev udsat for et noget opsigtsvækkende tyveri, skriver abc.net.au.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Men stik mod, hvad man umiddelbart skulle tro, skulle gerningsmanden ikke findes blandt mennesker. Det var nemlig et vildsvin, som havde stjålet tre sixpacks.

Herefter tyllede den frisk de 18 bajere i sig.

Men ligesom mennesker, så skaber øl i de mængder en del ravage i kroppen, og grisen blev svinefuld.

De fleste vil sikkert også kunne nikke genkendende til den sult, som en brandert af den kaliber kan fremkalde.

LÆS OGSÅ: Plakatstive elge truede villaejer og stak af fra politiet

Vildsvindet gik efter indtagelsen på jagt efter mad i en bunke affaldsposer.

Men, om det var frustrationen over det manglende udvalg af mad, står hen i det uvisse. I hvert fald gik vildsvinet pludselig til angreb på en ko, som stod i nærheden.

- Koen og vildsvinet løb rundt og rundt om en bil, før svinet satte kursen mod floden, fortæller vidner til abc.net.au.

Efter at have svalet sig selv af i det kølige vand lagde den sig til at sove branderten ud under et træ.

Campinggæsterne mener, at svinet forsøgte at gemme sig for koen. Men det og meget mere er uklart efter det bizarre optrin.