Fulham starter det nye år med sejr

Svenske Alexander Kacaniklic blev matchvinder tirsdag eftermiddag, da årets første Premier League-kamp blev spillet.

Fulham-spilleren scorede det afgørende mål til slutresultatet 2-1, da London-holdet på udebane vandt over West Bromwich Albion, som med nederlaget tabte vigtige point i kampen om de europæiske pladser.

Fulham, som inden opgøret ikke havde vundet i holdets seneste fire forsøg, kom foran 1-0 kort før pausen, da den tidligere Manchester United-angriber Dimitar Berbatov scorede til 1-0 efter et flot kontraangreb.

Den udlejede Chelsea-angriber Romelu Lukaku udlignede til 1-1 tidligt i anden halvleg, og efterfølgende havde hjemmeholdet rigeligt med chancer til at bringe sig foran.

Chancerne blev dog misbrugt, og i stedet for scorede Alexander Kacaniklic efter en lille times spil i en situation, hvor værternes målmand, Ben Foster, blev fanget på mellemhånd og ikke så alt for god ud.

I slutfasen havde begge mandskaber muligheder til at score, men flere mål kom der ikke i årets første kamp i Premier League.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip