Han trækker et forfrossent rådyr op af sin pool - så kommer konen løbende ud af huset med favnen fuld af tæpper og håndklæder

Det er ikke hver dag, man redder et rådyr op af sin swimmingpool - hvis man overhovedet har sådan én.

Men James og Alicia Angeli opdagede til deres store forbløffelse, at en af slagsen var faldet i familiens bassin i søndags. Det rapporterer WNEP.  

Hun så, at der lå et hjælpeløst rådyr i poolen og løb ind til sin mand for at fortælle, hvad der var los. James Angeli styrtede uden for.

- Jeg begyndte at banke på poolen. Han kom lige over til mig, som om han kendte mig, og jeg greb fat i ham, løftede ham op og lagde ham på jorden, siger James Angeli.

Imens filmede Alicia Angeli det mærkelige scenarie. Hun troede, at dyret ville rejse sig og løbe direkte tilbage ind i skoven. Men det dybt afkølede dyr lagde sig bare på jorden og kunne ikke røre sig ud af flækken.

- Hans bagben virkede slet ikke. De var bare helt frosne. Han faldt bare ned, og det var der, hun kom løbende med håndklæderne, husker James Angeli.

Konen løb nemlig inden for og fandt tæpper og håndklæder, så hun kunne varme dyret.

Læs også: Den lille hund var skambidt og efterladt i regnen - i dag er den slet ikke til at kende

- Jeg tror, han var færdig med at få hjælp af os, for han begyndte at stange efter mig. Jeg var sådan “Okay, jeg skal nok lade dig være”, fortæller Alicia Angeli.

Til sidst stak dyret af og løb ind i skoven.

Det måbende ægtepar glemmer næppe den søndagsepisode, som blev fanget på video.

Se den nedenfor.

Dagens Gossip

Dagens TV