I regeringsgrundlaget står der, at regeringen ikke vil ændre på SU'en i dens nuværende form.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener ikke, at det står i modsætning til den reform, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fremlægger i detaljer senere tirsdag, og som vil sikre besparelser på to milliarder kroner.
- Jeg synes, at der er harmoni mellem de to ting, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.
- Jeg synes godt, at man kan sige, at man bevarer SU'en i sin grundform, siger hun.
Morten Østergaard har tidligere sagt til Ritzau, at man har ændret holdning til, om der skal ændres i SU-ordningerne eller ej.
- Vi har ændret holdning. Det har vi gjort med helt åbne øjne, sagde uddannelsesministeren til Ritzau.
/ritzau/