Henrik sagde sit job op for at få bedre tid til at tage på tur med sin hund

Vi går alle rundt og drømmer om at gøre det ene eller andet her i tilværelsen, men alt for ofte forbliver drømmene med at være oppe i vores hoveder.

Heldigvis er der folk som Henrik Vikse, der turde gøre drømmene til virkelighed.

Nordmanden modtager i disse dage masser af beundrende blikke på Instagram, hvilket han ikke mindst kan takke sin hund for.

Fire-årige Akiak har intet mindre end 15.000 følgere på det sociale medie, men at den pelsklædte stjerne nu bades i blikke, kan husky'en takke sin ejermand for.

Henrik Vikse har nemlig sagt sit sikre job som murer op. Den 28-årige mand har nemlig realiseret sin drøm om at gå lange ture med sin hund i den norske natur.

Billederne af de mange og lange ture deler han på Instagram, hvor han på få uger har fået tusindvis af følgere.

Dyrevennen er netop vendt hjem fra en uges vandring i naturområdet Hardangervidda, og der ventede ham en masse positive beskeder, da han forleden loggede ind på sin Instagram-profil.

- Alle vil gerne vide, hvorfor jeg gør det her, siger Henrik Vikse til Dagbladet.

Svaret er faktisk ret enkelt.

Muren havde så travlt med at arbejde, at der ikke var tid til at tage på de skønne vandreture med hunden.

Han sagde jobbet op for et år siden, og nu er der altså rig mulighed for at få masser af kilometer i både hunde- og menneskeben.

Akiak tilhører hunderacen Siberian Husky – og den slags hunde er dækket med et tykt lag pels, hvilket betyder, at de ikke bryder sig om at gå lange ture i sommervarmen.

Lysten til at gå er derimod enorm, når efteråret og vinteren kommer med sine lavere temperaturer.

Læs også: Hun taber sin mobil i havet: Måden, hun får den tilbage på, er et mirakel

Derfor sørger Henrik Vikse for at få masser af arbejdstimer ind i hverdagen om sommeren, så han har råd til de mange vandreture i den kolde tid.

- Jeg har et stort netværk og kender flere folk, der driver deres egen virksomhed, siger Henrik Vikse og forklarer, at han på den måde ikke har svært ved at få arbejde om sommeren.

Selvom nordmanden helst foretrækker en anonym tilværelse med vandrestøvlene på fødderne, så må han nu besvare de mange henvendelser fra både norske og internationale medier.

Senest har Playboy sagt, at de vil skrive en artikel om det aktive vandrepar.

- Måske kan Akiak blive The Dog Playmate of the Year, lyder det med et grin fra Henrik Vikse.  

Du kan følge vandreparret på Instagram her

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV