Hjemløs hund vader ind på politistationen og finder det, som han har ledt efter hele livet

En eftermiddag sidste år ændrede skæbnen for både hunden Gorgi og en politimand fra byen Bayamón i Puerto Rico.

Netop denne dag besluttede Gorgi at vade direkte ind på stationen.

- Han var i en ringe tilstand, fejlernæret og havde tydelige tegn på misrøgt. Han så skræmt ud og ledte tydeligvis efter omsorg og beskyttelse, fortæler politibetjent Tony Montesinos til mediet The Dodo.

Trods sin tilstand var Gorgi venligt stemt over for betjentene, der ikke kunne lade være at falde lidt for hunden. De gav det lille kræ noget mad og drikke, hvorefter Gorgi forsvandt.

Dagen efter troppede han op igen, og nu besluttede Tony, at han ville adoptere den og sørge for, at Gorgi aldrig skulle leve på gaden igen. 

Betjentene skrabede sammen til et sundhedstjek af dyret, og da alt var i orden, tænkte de, at det var passende, at den nye hund også blev en del af politifamilien: De forfremmede ham derfor til overvågningshund.

I dag har han sit eget skilt og en lille vest, så han ser helt formel ud.

Hans vigtigste opgave er dog at sprede god stemning og mindske stress og gnidninger på stationen, og dén opgave klarer han til et 12-tal.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip