Hjemmehjælpen fik smadret 16 biler i Svendborg nytårsnat

Nytårsnat blev der begået omfattende hærværk mod hjemmeplejen i Svendborg Kommune, hvor en stribe biler blev ødelagt.

Helt nøjagtigt gik det ud over 16 biler, der stod parkeret ved plejecenteret Byparken i Svendborg.

Ruderne i de mange biler er blevet smadret, og en 29-årig mand har overfor politiet erkendt at han begik hærværket.

Han ringede selv til politiets alarmcentral og tilstod, men det er ikke oplyst hvorfor han gjorde det.

Husk at blive ven med os på Facebook - klik her

Svendborg Kommune har nu iværksat en nødplan, så kommunens ældre fortsat kan få den hjemmehjælp de har brug for.

Den betyder blandt andet, at hjemmehjælperne må benytte deres private biler til kørslen.

Dagens Gossip