Ingen greb ind ved indbrud i musikbutik i Vejle

Tartan Music på Vesterbrogade i Vejle var i sidste weekend udsat for indbrud både lørdag og søndag.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad er butikkens indehaver, Michael Kyed, skuffet over at ingen greb ind eller kontaktede politiet. For på overvågningsbilleder kan man nemlig se, at der kører flere biler forbi Tartan Music, mens tyven bryder ind.

- Jeg er skuffet over, at ingen greb ind. Eller i det mindste kontaktede politiet, siger Michael Kyed, indehaver af Tartan Music, til Vejle Amts Folkeblad.

Udbyttet ved de to indbrud blev to guitarer med motiv af Svampebob Firkant, en venstrehåndsguitar og to almindelige guitarer af mærket Ibanez.

Det er formentlig samme mand, der stod bag begge indbrud. Tyven beskrives som 20-30 år, 185 centimeter høj og han havde kort fuldskæg og var iført en strikhue.

Videoen fra overvågningskameraet,  der findes på YouTube, er klippet af Vejle Amts Folkeblad.

Dagens Gossip