Ingen kvinder i toppen af fødevareerhvervet

Nul kvinder til bestyrelsesmødet. Sådan er situationen i rigtig mange fødevarevirksomheder.

Magasinet Foodculture.dk har set på kønsfordelingen i de største danske fødevarevirksomheder, og i 8 ud af 10 bestyrelser er der ikke en eneste kvinde, skriver Foodculture.dk.

1. april trådte regeringens nye lov i kraft, der skal få danske virksomheder til at sætte fokus på at få flere kvinder på topposter og i bestyrelser. Loven kræver, at de 1100 største danske virksomheder opsætter måltal for kønsfordelingen og i årsrapporten fra 2013 redegør for deres politik for at fremme ligestillingen.

Formålet med de nye regler er ifølge ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (A), at virksomhederne på den måde bliver tvunget til at tænke over, hvordan de rekrutterer, og hvorfor kvinder sjældent kommer til tops.

- De bedste mænd kommer frem, men det gør kvinderne ikke. Heller ikke selv om de generelt er bedre uddannede. Både virksomheder og samfundet som helhed har en interesse i, at både de bedste mænd og kvinder kommer frem til topposterne, siger Rasmus Horn Langhoff til Foodculture.dk.

Venstre stemte imod regeringens nye ligestillingsregler. Her mener ligestillingsordfører Fatma Øktem (V), at regulering ikke fremmer ligestillingen.

- Jeg ærgrer mig over, at der ikke er flere kvinder i ledelserne rundt omkring, for det er selvfølgelig spild, at vi kun udnytter halvdelen af vores talentmasse. Men det får mig ikke til at støtte regeringens rigide tiltag. Vi tror på frivillighed, og at virksomhederne ved, hvad der er bedst for dem, siger Fatma Øktem til Foodculture.dk.

- Kvinderne skal arbejde sig op nedefra, og det tager tid. Man kan ikke bare komme i en helikopter og sende kvinder ind i bestyrelserne.

Fatma Øktem opfatter ikke den skæve kønsfordeling som alarmerende, da hun forudser et naturligt generationsskifte i løbet af de næste 10-15 år.

- Kvinderne har overhalet mændene i uddannelsesniveau, men der går noget tid, inden de vil komme ind i bestyrelserne, hvor medlemmerne typisk er 50-55 år. Jeg ville gerne se, at skiftet kom allerede nu og her, men jeg mener, det er forkert at tvinge det igennem med lov.

Rasmus Horn Langhoff afviser, at loven tvinger virksomhederne til at ansætte flere kvinder. Han erkender dog, at de nye regler skal udfordre virksomhederne på ligestillingsområdet:

- Virksomhederne skal udfordre sig selv og de old-boys netværk, som man måske rekrutterer fra. Jeg mener ikke, at kvinderne bliver holdt udenfor på grund af en modvilje mod kvinder. Jeg tror, at det sker ud fra en vanetænkning, siger Rasmus Horn Langhoff.

- Derfor er der behov for at ruske lidt op i virksomhederne og få dem til at tænke over, hvorfor den kvindelige halvdel af befolkningen ikke kommer til tops.

Ifølge Karen Sjørup, som er lektor på RUC med fokus på køn, ligestilling og arbejdsmarked, er det kun naturligt med mange mænd i en ledelse, når det er inden for et traditionelt mandeerhverv som fødevarebranchen.

Men Karen Sjørup understreger, at der er fordele at hente, hvis man får flere kvinder ind til bestyrelserne:

- Både produktudvikling, markedsføring og kommunikationen med omverdenen bliver præget af de maskulint dominerede virksomheder. Det kan være et problem, når forbrugerne, der køber fødevarerne ofte er kvinder. Jeg ser derfor et stort potentiale i at rekruttere flere kvinder, som nemmere kan sætte sig ind i behovene og tankegangen hos denne store kundegruppe, siger hun til Foodculture.dk.

Karen Sjørup er derfor sikker på, at kvinderne med deres høje uddannelsesniveau nok skal blive en større del af erhvervslivets top i fremtiden. Også inden for fødevarebranchen.

Læs hele temaet om ligestilling på Foodculture.dk, hvor du også kan se en tabel over kønsfordelingen i bestyrelser og direktioner i de 10 store fødevarevirksomheder HER.

 

Dagens Gossip