Klippekortet forlænges med et år

Salget af klippekort i hovedstaden forlænges i et år fra 1. juli 2013, hvor rejsekortet skulle have taget over. Det oplyser Transportministeriet til Ritzau efter møde mellem trafikselskaberne DSB, Metroselskabet og Movia.

Før mødet har forbrugerombudsmand Henrik Øe bedt Rejsekortet oplyse passagererne om, hvad de har brugt af penge på at rejse.

Selv om passagererne tror, at rejsekortet er billigere, kan det koste over 100 kroner mere at rejse tur-retur mellem Jylland og Sjælland på kortet end med en almindelig billet med ung- eller pensionistrabat.

Rejsekortets hjemmesideløsning lever ikke op til lovens krav.

- Vi har aftalt, at der fra og med i dag er et telefonnummer, man kan ringe på. Her kan man bestille en udskrift over de transaktioner, man har foretaget 13 måneder tilbage, sagde Henrik Øe.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har krævet, at man ikke udfaser gamle klippekort i hovedstadsområdet fra 1. juli. Venstre har krævet oprydning, og De Konservative kræver en garanti fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S).

Henrik Dam Kristensen oplyser tirsdag, at han ikke må stoppe udfasningen af klippekortene. Det afgør trafikselskabet Movia.

/ritzau/

Dagens Gossip