Kongelig kammersanger Ib Hansen er død

Kongelig kammersanger Ib Hansen døde søndag. Han blev 84 år.

Ib Hansen var kendt som en fremragende basbaryton.

Han debuterede på Det Kongelige Teater i 1958 i titelpartiet i Puccinis opera "Gianni Scicchi".

Oprindeligt var Ib Hansen baryton i den lysere end af skalaen, men hans stemme rykkede med tiden mod en bas.

Han nåede at medvirke i et hav af forestillinger, og har sunget et utal af betydende partier. Blandt andet i operaer af alle de store mestre som Wagner, Puccini, Rossini og Verdi.

Ib Hansen nåede også at medvirkede i en lille håndfuld film, blandt andet "Olsenbandens flugt over plankeværket" 1981, og i den anden ende af spektret Lars von Triers "Epidemic" fra 1987.

Ib Hansen blev udnævnt til kongelig kammersanger i 1974 og blev kommandør af Dannebrogsordnen i 1998.

Ib Hansen døde søndag i sit hjem.

/ritzau/

 

Dagens Gossip