Kvinde med Downs syndrom får et uventet brev af sin far på sin bryllupsdag

En fars brev til sin datter på hendes bryllupsdag har bevæget tusinder. 

Paul Daugherty fra Ohio i USA ville udtrykke sine følelser for datteren Jillian, som har Downs syndrom, på hendes store dag, og nu er hans ord gået viralt.

- Alt, hvad der står i det brev, har jeg sagt til hende før, fortæller han til ABC News

Men han ville alligevel dele sine tanker og følelser med hende - og resten af verden - endnu en gang for at understrege sin stolthed.

- Om to timer tager du dit livs gåtur, en gåtur, som kun er mere mindeværdig på grund af det, du har opnået frem til denne dag. Jeg ved ikke, hvad oddsene er for, at en kvinde, som er født med Downs syndrom, ender med at gifte sig med sit livs kærlighed. Jeg ved bare, at du har slået dem, skriver han blandt andet i det rørende brev.

- Kan du huske alle de ting, som de sagde, at du aldrig ville komme til at opleve, Jills? Du ville ikke komme til at køre på motorcykel eller gå til sport. Du ville ikke få en uddannelse. Du ville bestemt ikke blive gift. Og se dig nu...

Paul Daugherty fortæller, at Jillian giftede sig med sin kæreste gennem flere år, Ryan, som hun mødte, da de spillede på samme fodboldhold. 

Bryllupsdagen, som var den 27. august, var som taget ud af et eventyr, fortæller den stolte far:

- Kjolen passede perfekt, håret var perfekt, Jillian er altid glad, men endnu mere glad den dag. Jeg har aldrig set hende se smukkere ud.

- Jillian er den sødeste person, jeg kender, og alle, som har haft chancen for at møde hende og ikke bare se hende, har følt det samme, tilføjer Daugherty.

Læs brevet i sin fulde lægde HER.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip