Kvinde var nær død af anoreksi - nu hyldes hun for sine kurvede former

Den 22-årige Megan Jayne er en kurvet kvinde, men sådan har det ikke altid været.

Da hun var på sit mindste, vejede hun blot 28 kilo og var døden nær af anoreksi. Nu viser hun sin krop frem i håbet om, at det kan hjælpe andre at se, at det er muligt at finde sig selv på trods af sygdommen. Det skriver Daily Mail.

Kampen med kroppen begyndte allerede, da Megan Jayne var fem år gammel. Som 14-årig udviklede det sig anoreksi.

Hun kom på hospitalet, hvor lægernes prognose lød på, at hun kun havde et par uger tilbage at leve i. Efter yderligere fem års kamp med de indre dæmoner, lærte hun omsider at tænke anderledes om sin krop.

Hun begyndte at dele billeder af sine lår på nettet og har fået næsten 40.000 fans.

- Nu ser jeg en krop, der holdt mig i live, på trods af al min kamp mod den. Jeg vil være evigt taknemmelig for min krop i al dens uperfekte skønhed, siger Megan Jayne.

Læs også: Hun vejede kun 18 kilo, da hun endelig fik hjælp med anoreksien - 7 måneder senere er forvandlingen fantastisk

Hun erkender, at hun oplever en del hadefulde kommentarer på nettet, men dem har hun lært at leve med.

- Selvom der er onde kommentarer fra her og der, er der intet, der kan mindske følelsen af, at du hjælper andre med at indse, hvor fantastiske de i virkeligheden er, siger hun.

Nu ryster hun gladeligt sine former. Se selv i videoen nedenfor. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV