Mand stukket ned i Tingbjerg

En midaldrende mand blev torsdag stukket ned med en kniv i en lejlighed i Tingbjerg i København.

- Han er blevet behandlet på Rigshospitalets Traumecenter og er udenfor livsfare, siger den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Brian Belling.

Efterforskningslederen vil ikke oplyse mandens alder, eller hvor på kroppen han er blevet stukket.

Han henviser til nye regler for offentlige udtalelser om blandt andet ofre for forbrydelser, som Københavns Politis kommunikationsafdeling har udstukket. Ifølge dem må politifolk ikke give personlige oplysninger, herunder hvor et knivoffer er blevet stukket.

Efterforskningslederen må dog godt fortælle. at man endnu ikke har anholdt en mulig gerningsmand eller fundet den kniv, der blev brugt.

Se video fra gerningsstedet herunder: 

 

Dagens Gossip