Mor er 42, datteren er 19: - Folk tror, vi er tvillinger

Nogle vil mene, at den ultimative kompliment er, når nogen tror, ens datter i virkeligheden er ens søster.

Det sker ustandseligt for den 42-årige Georgie Smedley og hendes 19-årige datter Jazz, skriver Daily Mail.

De er nogenlunde samme højde og vægt, har næsten samme hårfave og ligner i det hele taget hinanden.

- Vi hører, at vi ligner søstre hele tiden. I en udstrækning, hvor vi bliver flove. Det er rart for mig, men fordi det sker så ofte, må det være lidt irriterende for Jazz, siger den 42-årige mor.

Hun fik en fedmeoperation og tabte sig i 2012. Hun gik fra en størrelse 46 til en størrelse 36 og er nu på samme størrelse som datteren.

Læs også: I 71 år troede mor og datter hinanden var døde i koncentrationslejr - i virkeligheden levede de hvert sit liv

En anden del af forklaringen på, at de ligner hinanden så meget er, at hun måtte skifte hele garderoben ud efter vægttabet. Her hjalp datteren hende med at finde nyt tøj.
- Jeg har altid syntes, jeg ligner hende i ansigtet, men da hun tabte al den vægt, kunne jeg virkelig se ligheden, siger datteren. 

Georgie Smedley har været gift med Jazz’ far, siden hun var 18. Parret er stadig sammen. Også datteren har fundet kærligheden.

- Jeg mødte min kæreste Michael i februar sidste år, og det er en ret sjov historie, for det var til en fest i forbindelse med arbejdet, og min mor var der også. Han troede, at jeg var den ældste, og derfor var han nervøs for, om han havde en chance hos mig!, griner Jazz Smedley.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip