Mor i chok: Marius slugte glasskår, da han spiste populært babymad

En normal stille stund mellem mor og barn tog en uhyggelig drejning, da Marius på fem måneder begyndte at skrige og græde ved spisebordet, hvor han sad og blev fodret med frugtpuré.

Efter noget tid hostede han et glasskår op.

- Jeg gik i panik, det her må virkelig ikke ske, siger Belinda Andersson, der er mor til den lille svenske dreng.

Tirsdag aften fandt hun et nyindkøbt glas med babymad fra virksomheden Semper frem.

Læs også: Mor finder sorte prikker i sønnens næse - nu advarer hun mod denne populære hyggespreder

Hun åbnede glasset og begyndte at fodre sin søn, men den rolige aften blev afbrudt, da Marius brød ud i voldsom gråd.

- Han græd så meget, at han ikke kunne trække vejret, siger Belinda Andersson til Aftonbladet.

Den paniske mor vidste ikke, hvad der var galt, hvilket først gik først op hende, da Marius hostede et stykke glas op.

- Jeg er skide vred, siger Belinda Andersson og forklarer, at hun trøstede sin søn, der efterfølgende blev lagt i seng.

Men drengen kunne ikke falde i søvn, og moren begyndte nu at spekulere over, om drengen havde spist mere glas.

Hun ringede til det svenske sundhedsvæsen, der rådede hende til at tage på hospitalet med sønnen.

Røntgenbillederne viste, at der sandsynligvis ikke er glas i drengens indre, men oplevelsen har sat tydelige spor hos Belinda Andersson.

- At der findes glas i babymad er skræmmende, det må bare ikke ske. Tænk hvis det havde sat sig fast i halsen, siger hun.

Malin Westling er kommunikationsdirektør hos Semper, der også gør sig gældende på det danske marked for baby- og børnemad.

Hun forklarer, at der meget sjældent bliver fundet glas i produkterne, og derfor bør forældre ikke bekymre sig om risikoen.

Hun kan derimod ikke forklare, hvordan glasskåret endte i frugtpuréen.

- Vi er nødt til at have kontakt med hende for at undersøge det. Vi tager det meget alvorligt, siger kommunikationsdirektøren.

Belinda Andersson siger, at hun er færdig med at købe babymad på glas.

- Alle kan begå fejl, men det bør ikke være sådan, når det handler om små børn, der er totalt hjælpeløse ofre.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

Dagens Gossip

Dagens TV