Motorcyklist kører galt og rammer husmur

En mandlig motorcyklist er i kritisk tilstand, efter at han natten til søndag missede et sving og i stedet kørte ind i en husmur i Snekkersten ved Helsingør.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Hans Gosvig.

- Han kommer kørende ad Strandvejen i sydgående retning, og i et sving fortsætter han lige ud og kører ind i hjørnet af en husmur. Han har formentlig åbent kraniebrud, siger vagtchefen.

Manden er kørt til traumeafdelingen på Rigshospitalet.

Ulykken skete kort før klokken 4 natten til søndag, og politiet har endnu ikke fået manden identificeret.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV