Mystiske personer jagtes i Maddie-sagen

Den mystiske sag om Madeleine McCanns forsvinding i Portugal i 2007 fortsætter nu ufortrødent.

Politiet jagter nu flere rengøringsfolk, der boede i Praia da Luz i Portugal, da den treårige Madeleine forsvandt.

Det er ifølge The Sun det varmeste spor i sagen lige nu.

De nye spor kommer efter portugisisk politi har fundet frem til de seks til otte britiske rengøringsfolk. De kørte angiveligt rundt i en hvid varevogn på samme tidspunkt, hvor den lille pige forsvandt.

- Politiet har spurgt mig, om jeg ved, hvem rengøringsfolkene er. De har spurgt mig fire gange, om jeg ved, hvem det var, der gjorde rent på Ocean Club, hvor McCann-familien boede, siger ejeren af bygningen, hvor rengøringsfolkene boede, til The Sun.

Madeleine McCann forsvandt på mystisk vis i 2007, da hendes forældre var ude for at spise. Forældrene havde efterladt den lille pige og hendes søskende sovende i lejligheden.

Kilde: The Sun

Dagens Gossip