Nøgen efterskolelærer træt af kropsforskrækkede danskere: 'Det kan ikke være mere naturligt'

Lynge Korsgaard har fået nok.

Nok af diskussioner om amning i det offentlige rum, samtidig med at der kører busser forbi med billeder af silikonebryster. Nok af at pædagoger ikke må kysse børnene på kinden. Nok af forargelse over billeder af mænd, der er nøgne sammen med deres børn.

- Hvad er det, vi prøver at skærme vores børn for? Det amerikanske forbillede sætter ligesom rammerne på de sociale medier. Det lægger vi os så ind under. Et kvindeligt bryst er forbudt, men vold er i forhold til de amerikanske sociale normer jo ikke censureret væk, siger han til Dagens.dk.

Efterskolelæreren fra Odder har lagt et billede af sig selv på Facebook.

På det står han som naturen har skabt han sammen med sin 2,5 måneder gamle datter på armen.

Artiklen fortsætter under billedet.

I skrivende stund er billedet delt over 2000 gange.

I teksten til billedet går han i rette med en tid og samfundsnorm, hvor det i hans øjne er svært at forblive naturlig.

Artiklen fortsætter under billederne.

Lynge Korsgaard har to sønner. I maj blev han far igen - denne gang til en pige. Det ramte ham.

Læs også: Torben Chris: Stop jer selv, søde tosser - der er intet pædofilt ved at bare med sin datter

- Jeg er bukket under for den samfundsnorm, at drenge nok skal klare sig. Så kommer der en pige. Der gik det op for mig, hvad det er for en fremtid, hun har foran sig. Men det gælder både drenge og piger. Det gik bare først op for mig der, lyder det fra den 33-årige efterskolelærer.

Han har som så mange andre stolte forældre rigtig mange billeder af sin datter. Men dette blev anderledes.

- Jeg syntes, at det var på sin plads, at en far og datter stod nøgne sammen. Vi har ikke noget at skamme os over. Jeg har solbrændte arme og en bleg krop. Det er for at sige, 'lad os ikke hele tiden lægge det polerede billede ud på Facebook', siger Lynge Korsgaard.

Han har - efter billedet blev lagt på Facebook - fået en del henvendelser.

- Nogle har skrevet til mig, om jeg har tænkt mig om. At pædofile kan downloade billedet. Men de kan jo bare tage ned på en offentlig strand og tage billeder af mine børn, der bader nøgne, siger han og fortsætter:

- Det er det samme som frygten for terror. Hvis man hele tiden tænker, hvad pædofile vil gøre.

Læs også: Model gør nar af nøgen kvinde i motionscentrets omklædningsrum - havde ikke forudset dette

Lynge Korsgaard fortæller, at moderen til datteren fik lov at læse teksten igennem og var med på, at billedet skulle lægges op. De mener begge to, at debatten om kropsidealer er enormt vigtig.

- Jeg er efterskolelærer og har piger og drenge, der ikke vil med i svømmehallen, fordi ikke bade sig med andet køn eller fordi de ikke vil vise sig. Det er mærkeligt, at man skal pakke sine bryster væk på fortovene, når man ammer, mens der kører busser forbi med bryster på, siger han til Dagens.dk.

Er du enig med Lynge? Deltag i debatten på Facebook.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip