Ønskede kristne en god påske: Kort efter var han død

Politiet i Glasgow har anholdt en 32-årig mand efter drabet på en butiksindehaver i den skotske storby.

Torsdag aften blev 40-årig Asad Shah fundet alvorligt såret af knivstik i butikken. Han døde senere på hospitalet.

Hændelsen skete få timer efter, at den muslimske købmand havde sendt en påskehilsen til sine kristne kunder.

Ifølge BBC efterforsker politiet drabet som religiøst motiveret.

Læs også: Kvinde nægtet indrejse i Thailand: Brugte sit pas som toiletpapir

- God fredag og glædelig påske til især min elskede kristne nation, skrev købmanden på Facebook, før han blev stukket ned af den 32-årige mand, der ifølge politiet deler købmandens muslimske tro.

I dag er butiksfacaden dækket med masser af blomster, mens hundredvis af mennesker i fredags deltog i en mindehøjtidelighed for den knivdræbte købmand.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip