Oversigt: Så meget sukker er der frugterne

Selv om frugt er sundt og godt, og myndighederne anbefaler vi spiser 600 gram om dagen. så er der stadig grund til at se sig godt for.

Vi får nemlig hurtigt meget mere sukker end vi regner med, og noget frugt er langt mere sukkerholdigt end andet, skriver forbrugerbladet Tænk.

Endnu større er problemet med juice, som indeholder stort set samme mængde sukker som sodavand.

Juice er sådan set sundt nok, men man skal huske på, at man ikke får alt det gode man får når man spiser hele frugten. Herunder kostfibrene.

Selve sukkerindholdet er dog næsten identisk: I 100 gram æblemost er der cirka ti gram sukker, mens 100 gram æble indeholder 7,9 gram sukker.

Vi skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen, og man faktisk godt erstatte et stykke frugt med to deciliter juice, oplyser Fødevarestyrelsen.

Selv om der er lige meget sukker i juice og sodavand, så er juicen dog at foretrække, da den indeholder vitaminer og mineraler.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Sukkerindholdet i de mest populære frugter:

Hindbær: 4,1 gram sukker pr. 100 gram

Blåbær: 5,7 gram sukker pr. 100 gram

Jordbær: 7,4 gram sukker pr. 100 gram

Æble: 7,9 gram sukker pr. 100 gram

Appelsin: 8,9 gram sukker pr. 100 gram

Ananas: 11,2 gram sukker pr. 100 gram

Kirsebær: 11,7 gram sukker pr. 100 gram

Banan: 13,5 gram sukker pr. 100 gram

Vindrue: 15,1 gram sukker pr. 100 gram
 

Dagens Gossip