Politiet frigiver nu billede: Har du set denne røver?

I går eftermiddags, den 2. februar, røvede en gerningsmand Sparekassen Vendsyssel i Sindal.

Nordjyllands Politi har tidligere efterlyst røveren, som de beskriver som en mand i alderen 18-20 år, 175 centimeter høj, almindelig af bygning, iført sort fullface-styrthjelm, sort jakke med firkantet aftegning og lys streg på venstre side af brystet, lysegrå elller lyseblå bukser og mørke sko.

- Gerningsmanden truede personalet i banken med en sort pistol, og han medbragte en plastikpose fra Fakta, siger politikommissær Peter Skovbak Pedersen fra Nordjyllands Politi.

Manden forlod stedet på en knallert, men nu kan ordensmagten frigive nedenstående billede fra et overvågningskamera på stedet og håber dermed at få hjælp fra eventuelle vidner eller ander, der måtte vide noget om hændelsen.

Ved du noget, så ring venligst til 114 og bed om Lokalpoliti Hjørring.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip