Retfærdig straf eller mobning? Mor hænger datter ud på nettet

Canadiske Cara Schneider blev vred, da hun opdagede, at hendes datter Hailey deltog aktivt i cybermobning. Hun ville en gang for alle lære sin datter, at mobning er forkert. Hun lavede derfor et skilt og fotograferede datteren sammen med det.

- Mit navn er Hailey. Jeg er en rar, omsorgsfuld, klog pige, men jeg træffer dårlige valg på sociale medier. Som straf sælger jeg min iPod og donerer pengene til velgørenhedsorganisationen Beat Bullying (stop mobning, red.) i håb om at ændre min adfærd og sætte fokus på mobning. For mobning er forkert, står der på skiltet.

Læs også: Skjult mobning?: Ingen dukkede op til børnefødselsdag

Billedet blev lagt på Facebook og delt mange gange, især efter radiostationen Hot 107 Edmonton delte billedet. Her har knap 350.000 personer klikket "synes godt om", og over 39.000 har delt billedet.

Mange roser Cara Schneider for hendes måde at straffe datteren på. Andre kritiserer hende dog for selv at mobbe.

- Så det at hænge din datter ud offentligt er svaret? Det virker som mobning i mine øjne. Ja, sælg iPod'en og begræns hendes adgang til sociale media, men at sætte dit barns ansigt der for at give dig selv merit for det, du mener er en god straf, virker bagvendt, skriver en.

Læs også: Pige gav blowjob til koncert: Nu mobbes hun massivt på nettet

Blandt de positive tilkendegivelser kommer følgende kommentar:

- Mobning trives i hemmelighed. Den eneste måde at stoppe det, er ved at bringe det frem i lyset. Og moderen mobber ikke sit barn; hun lærer sin datter at tage ansvar for hendes handlinger og lærer hende også medfølelse ved at lade hende sætte sig i offerets sted.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Cara Schneider har siden fortlt, at hun aldrig havde tænkt sig at billedet skulle deles så meget. Hun fjernede det igen, da iPod'en var levet solgt, men fortryder ikke, at hun offentliggjorde billedet.

- Jeg fortryder intet. Det er svært at være forælder, og det er altid nemt at dømme, men husk... du ser bare et billede. Du kender ikke vores historie, siger hun ifølge stuff.co.nz.

Hvad mener du? Er straffen god, eller går moderen over stregen? Deltag i debatten her.

Dagens Gossip

Dagens TV